﻿Og den faldt ogsaa paa graa, sluk-
nede Øine, der ligesom allerede var
døde. De Øine bragte intet Bud: thi
disse Menneskers Sind var saa arme og
graa, som en Dørsvil, hulslidt af mange
Menneskers Fødder. — Men i alle Øine
dryppede Eventyrets Perlemorsdugg, og
for dem alle skinnede Naturen bag en
sælsom, grøn Krystalglans.